Hvad er demokrati?
Det er ikke muligt at give et helt konkret svar på, hvad demokrati er. Der findes nemlig forskellige definitioner og opfattelser af, hvad et demokrati er. Historisk set har der været stor diskussion om, hvilke af de grupper, der er en del af samfundet, skal have lov til at være med til at bestemme og dermed også have stemmeret.
Betyder det, at demokrati faktisk er mere end blot at flertallet bestemmer? Hvis du gerne vil vide mere om, hvad demokratiet er, og hvad det dækker over, er du kommet til det rette sted. Det er nemlig netop, hvad du kan læse mere om herunder.
Hvad dækker demokrati over?
Det er vigtigt, at du er klar over, at det ikke er helt så let at forklare, hvad demokrati er. Det er der mange, der tror, men det er dog ikke helt tilfældet. Hvad du til en start skal vide er, at et demokrati byder på fire dimensioner:
- En styreform med folkestyre
- Menneskerettigheder og en uafhængig domstol
- Borgernes aktive deltagelse
- Demokratiet som et fælles værdigrundlag hos befolkningen
Derfor kan man også sige, at jo flere af de fire dimensioner, som et land opfylder, desto mere demokratisk et land er der også tale om.
Demokrati er dog i høj grad også en proces, hvorfor det ikke blot er et mål. Det betyder også, at det ikke er en ting, som en stat kan blive helt færdig med. Derimod er det en proces, der kører kontinuerligt, og som man skal holde ved lige.
Folkestyret er en vital del af demokratiet
En stor del af demokratiet, er folkestyret. Det handler om, at et lands befolkning skal have indflydelse på, hvordan landet styres. Et demokrati adskiller sig som styreform fra flere af de andre styreformer, hvor der enten kun er en person eller en lille gruppe personer, der får lov til at bestemme tingens gang.
Et demokrati giver nemlig befolkningen mulighed for at påvirke, hvem disse er, og hvad de skal bestemme. Der er selvfølgelig flere forskellige måder, hvorpå en befolkning kan få lov til at være med til at styre et land på. Normalt foregår det dog ved, at de vælger en gruppe repræsentanter, som styrer på vegne af dem.
Det er også kendt som indirekte eller repræsentativt demokrati. En stor del af det demokrati er, at folket kan stemme på og udskifte sine ledere via frie og retfærdige valg. Dem, der bliver valgt som de politiske ledere, kaldes for politikere. De fleste politikere repræsenteret som regel et politisk parti.
Direkte demokrati er også vigtigt
Der er også nogle politiske spørgsmål, der faktisk er mulige at afgøre via en direkte folkeafstemning. Det er det, der kaldes for direkte demokrati. Det er noget, der primært bliver brugt i de tilfælde, hvor det er muligt at svare ja eller nej til et specifikt spørgsmål.
Fx kan det anvendes, hvis danskerne skal stemme om vores medlemskab af EU. I en direkte folkeafstemning stemmes der om et bestemt emne, uden at man skal stemme for valgte repræsentanter eller politiske partier.