DNA er en forkortelse for deoksyribonucleic acid. Det er det kemiske navn på det molekyle, der er i levende celler, som bærer på arveegenskaberne. DNA er bestående af to lange kæder, der byder på nogle lange og spiralformede kæder, der ligger tæt på hinanden. De er desuden også spundet som en dobbeltspiral.

Den største del af cellekernens kromosomer udgøres af DNA. Selve opbyggelsen af kæderne består af talrige led, der hver især er bygget op af en fosfatgruppe, en af fire organiske baser samt en form for sukkermolekyle, der kaldes for deoksyribose.

Når disse baser er parvise, er de i stand til at binde sig til hinanden på let vis. Et sådant par kalder man for komplementære baser. Hvert led i den længe kæde, er ved hjælp af sin bar bundet til naboleddet i den anden kæde, som rummer den komplementære base, der er årsagen til at DNA-kæder kan holdes tæt sammen.

DNA og arveegenskaber

Selve bestemmelsen af arveegenskaberne bliver udgjort ved, hvordan baserne følger efter hinanden i den ene DNA-kæde. Cellerne og organismen kan producere en række proteiner, men de typer af proteiner, som de kan producere, er også baserækkefølgen.

Faktisk er det muligt at danne et hvilket som helst protein, hvis blot man varierer rækkefølgen af fire baser i DNA-kæden. Der er tale om en række proteiner, der består af aminosyrer, og det er sammensætningen af disse, der er med til at bestemme hvert enkelt proteins egenskaber.

Hos ethvert menneske har DNA-kæderne en samlet længde på hele to meter. Det er fordelt på intet mindre end 46 kromosomer. Det er faktisk svarende til, at der er intet mindre end 5,5 milliarder baser lige efter hinanden. Derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at DNA-kæderne er meget lange.

Det er vigtigt, at DNA-molekylet har så stor en størrelse. Det skal nemlig være meget stort, da det skal kunne rumme så meget information, der skal arves fra individ til individ. 150 baser, der er placeret efter hinanden i DNA-kæden, er opskriften på et protein såsom insulin (insulingenet).

Kan DNA-celler dele sig?

Er der tale om, at en celle skal dele sig, så skal der være nøjagtige kopier af arvematerialer, der kan følge med i begge datterceller. Allerede inden cellerne begynder at dele sig, sættes der gang i kopiering af DNA-kæder. Det første, der sker er, at dobbeltspiralen adskiller sig i to adskilte kæder.

Dernæst bliver der dannet en helt nu komplementær kæde til hver af dem. I den store proces ved deling af celler, findes der to derfor to DNA-sæt, der tager form som dobbeltspiraler, der består af en gammel og en ny kæde.

Det er det, der er med til at sikre, at dattercellen ender med at få præcis den amme DNA, som modercellen havde. Hvad det også betyder er, at arveegenskaberne er blevet overført. Til slut skal det derfor gøres klart, at en celle godt kan dele sig, og det er slet ikke ualmindeligt, at det er noget, der sker i forhold til DNA.