Etik og moral er to begreb, der i bund og grund dækker over det samme. Begge begreber handler i bredeste forstand om at betegne synspunkter på, hvordan vi som mennesker bør opføre os. Etik bliver brugt om en række filosofiske grundregler for ønskelige menneskelig adfærd.

Når der tales om moralsk opførsel, er der ofte tale om, hvad en given person eller en gruppe af personer ser som værende sømmeligt og rigtigt for et menneske at gøre. Dette kan både være generelt, men naturligvis også i en eller flere konkrete situationer.

Derfor vil personens eller gruppens etiske overbevisning ligge til grund for, hvad den respektive person eller gruppe af personer anser for gode og hensigtsmæssige mål. Som der også er givet udtryk for, gør det sig både gældende i forhold til i livet generelt, men bestemt også i særlige situationer.

Hvor kommer etik fra?

Etik er et ord, der stammer fra det græske ἐθικός ethikós, der er afledt af ἦθος ē̂thos, som betyder ’manér’ eller ’sædvane’. Moral kommer derimod af det latinske latinske mōrālĭtas, der er afledt af mōres, som betyder ’skik’, ’brug’ eller ’sæd’. Sidstnævnte kan forstås som i sæd og skik og sædernes forfald.

Til trods for, at der er tale om to ord, der i bund og grund betyder det samme, i hvert fald strengt taget, har der i flere hundrede år været argumenteret for, at det er betegnelser for to forskellige ting. Derfor er etik i dag meget fokuseret på de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd.

Moral er derimod noget, der drejer sig mere om de konkrete, kulturbestemt forskrifter. Der findes endda en del filosofer, der skelner endnu skarpere mellem de to ting. Moral kan bedst tolkes som ’god skik’ eller som ’korrekt adfærd’, hvorimod etik er de idéer eller principper, der danner grundlaget for de moralske valg.

Fx kan enten en tænkt eller en iagttaget handling sagtens erklæres for ’moralsk forkastelig’. Det vil sige, at man dømmer den uacceptabel. Omvendt kan det siges, at det ’virker etisk rigtigt/forkert’. Her vil man typisk henvise og lægge op til både refleksion og diskussion over det, der enten kan gøres eller er blevet gjort.

Undervisning i etik er undervisning i etisk refleksion

De etiske regler og retningslinjer fortæller ikke, hvad man præcis skal gøre i en given situation. Derimod er det noget, der angiver forskellige hensyn, som man bør tage højde for, når man skal udforme en moralsk praksis.

Derfor antyder etisk interesse og opmærksom også i høj grad et levende filosofisk engagement i spørgsmålet om, hvad der er det rette at gøre. Moralsk interesse og opmærksom kan bedre beskrives som en antydning af antropologens store nysgerrighed samt høflige observation af hhv. lokal skik og brug.

Hvis man moraliserer noget, indebærer det at sætte sig til doms over noget. I forbindelse med den moderne sprogbrug, kan både moralske overvejelser og etiske overvejelser forekomme. Førstnævnte er dog noget, der går på, hvad der kan betegnes som værende god skik og brug.

Sidstnævnt går i stedet på at betænke mindre oplagte hensyn, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være de af traditionen og samfundet foreskrevne.