Hvad er min bil værd?
Det er svært at give et fast svar på, hvad din bil er værd. Det er det, da der er et væld af faktorer, der afgør, hvad din bil er værd. Prisen på din bil vil bl.a. afhænge af mærke, model, motortype osv. Ting som dens antal kørte kilometer samt bilens stand og udstyr er også faktorer, der har indflydelse på, hvad din bil er værd.
Dertil er det også vigtigt, at du er klar over, at der er stor forskel på, hvad du kan opnå af pris, afhængig af, hvem der køber den. Der kan nemlig være en stor pose penge i forskel, hvis du sælger den til en forhandler, i stedet for at sælge den til en privat. Derfor er det også værd at overveje dette en ekstra gang.
Det er dog ikke blot pris, der bør være i fokus, hvis du skal sælge den. Du bør også huske på, at der er forskel ift. bøvl og omstændelighed. Derfor er det vigtigt, at du tager en nøje afvejning af bil, situation og den pris, du ønsker at opnå, når du skal sælge den. Den skal derfor ikke blot sælges til den første, der byder på den.
Du får mest for bilen ved privat salg
Der er en god chance for, at du kan få den bedste pris for din bil, hvis du sælger til en anden privatperson. Er det denne løsning du vælger, skal du dog også være klar over, at det er her, der er mest arbejde og usikkerhed for bundet med at sælge din bil.
Når du skal fastsætte bilens pris, bør du holde din egen bil op mod markedet. Du skal forsøge at finde nogle biler, der minder mest muligt om din. På denne måde er det relativt let at skyde dig ind på, hvordan den bør prissættes. Dog kan det være svært at tage højde for antal kørte kilometer samt ekstraudstyr.
Årstal og udgave vejer dog tungest, men det gør de antal kørte kilometer bestemt også. Hvis din bil har kørt markant mere, end de andre biler på markedet, er den ikke lige så meget værd. Når du skal vurdere standen på din bil, skal du være ærlig og realistisk, når den holdes op imod de andre biler, der er til salg.
Det er dit temperament, der skal afgøre prisen
Selvom det ville være rart, så findes der ikke en facitliste, du blot kan tage et kig på, når du skal finde ud af, hvad din bil skal sættes til salg til. Derfor er det også dit eget temperament, der skal afgøre, hvad prisen skal være. Jo lavere en pris du vælger, desto hurtigere en handel får du også – hvis din bil vel at mærke er attraktiv.
Når du sætter en bil til salg på fx DBA, Bilbasen eller Facebook, skal du regne med en del skambud. Samtidig vil du sikkert også modtage en række forslag om skøre byttehandler, der næppe har din interesse. Sådanne henvendelser skal naturligvis blot afvises – venligt, men bestemt.