Hvad koster et pas?
Hvis du har i sinde at rejse uden for landets grænser, er det et lovkrav, at du skal have et pas med. Det er ikke kun gældende for voksne, men også for børn – uanset alder. Hvis du skal have et nyt pas, eller det er tid til at forny dit nuværende pas, kan du herunder blive klogere på, hvordan du skal gøre det og hvad det koster.
Hvordan får jeg et nyt pas?
Hvad enten du skal have et helt nyt pas eller du blot skal dit nuværende pas fornyet, skal du henvende dig hos Borgerservice. Det er naturligvis lettest, at du gør det i din egen kommune. Hvis ikke du ved, hvor det er i din kommune, er det relativt nemt at finde ud af, hvor det er henne, hvis du klikker dig ind på Borger.dk.
Det er et krav, at alle nye pas skal indeholde ejerens fingeraftryk. Det vil blive taget hos Borgerservice. Der er dog gjort en undtagelse for børn, der er under 12 år. Hvis du har et pas uden fingeraftryk, så betyder det ikke, at det ikke er gyldigt. Derfor skal det også først fornyes, når det er ved at udløbe eller er udløbet.
Hvis du skal ansøge om et nyt pas eller om at få fornyet dit nuværende, er der en række ting, som du skal have med til Borgerservice. Det er de følgende ting:
- Dit gamle pas, hvis der blot er tale om, at det skal fornyes
- Din dåbs- eller navneattest samt et sundhedskort, hvis du ikke har et pas i forvejen. Det kan fx være i tilfælde af, at det er blevet væk eller er blevet stjålet
- Et foto, der ligner dig og som lever op til de gældende krav, der er til et pasfoto
Hvad er prisen for et pas?
Der er ikke en fast pris for et pas. Det afhænger nemlig af din alder. Priserne for et pas inklusive gebyr for et fingeraftryk lyder i 2020 som følgende:
- 0 – 11 år: 115 kr.
- 12 – 17 år: 143 kr.
- 18 – folkepensionsalderen: 628 kr.
- Personer i folkepensionsalderen: 378 kr.
Hvor lang tid går der, før jeg får mit pas?
Der kan ikke gives et konkret svar på dette. Årsagen til dette er, at det varierer en del. Der er nemlig forskel på, hvor travlt der er i de enkelte kommuner mv. Som udgangspunkt kan du dog forvente, at det tager et sted mellem 11 og 15 hverdage, fra du ansøger om et nyt pas, til du modtager det med posten derhjemme.
Hvis du ved, at du skal ud at rejse, er det derfor en god idé, at du lige får tjekket op på dit pas i god tid. Ellers kan du risikere, at du ikke kan nå at få et nyt pas, før du skal afsted. Hvis du fx bestiller det en uge inden du skal rejse, så når det næppe at komme frem med posten, før du skulle have været afsted på din rejse.