Hvorfor får man krampe?
Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor man får krampe.
Krampe opstår i en muskel. Af en ofte uforklarlig årsag, trækker musklen sig sammen og fastholder sammentrækningen. Krampe kan opstå i alle muskler og har som nævnt ikke altid en påviselig årsag.
Krampe ved overbelastning
Hvis du løber, går, cykler eller træner intensivt, kan der i timerne herefter godt opstå krampe i musklerne. Kramper opstår ofte i benmusklerne, men kan også forekomme i alle andre muskler. Noget tyder på, at du til en vis grad kan forebygge disse kramper. Hvis du strækker godt ud i alle de muskler, der har været i brug, kan det godt afhjælpe krampeanfald. Der er dog ingen garanti.
Krampe i benene, når man sover
Mange mennesker oplever at vågne midt om natten, fordi de pludseligt har fået krampe i en benmuskel. Der findes heller ingen ægte forklaring på, hvorfor det sker. Nogen forskere mener, at det netop sker, fordi benene ikke er i bevægelse, mens man sover.
Krampe ved epilepsi
De ovennævnte formere for krampe er ganske harmløse og giver ingen varige men. Nogen sygdomme, herunder epilepsi, giver derimod kraftige kramper, som er meget voldsomme og i værste fald skadelige.