Hvorfor hedder det æbleskiver?
En æbleskive var oprindeligt en skive af et æble, vendt i mel og sukker og stegt på panden, eller bagt i ovnen. Kanel kunne også blandes i, men blev det ikke altid.
De første runde æbleskiver
Hvordan og hvorfor den runde æbleskive blev opfundet, vides ikke, men den havde stadig lidt til fælles med den oprindelige æbleskive at gøre.
Dejen, som egentlig bare er en lidt tykkere pandekagedej, blev hældt i panden, hvorefter et stykke æble uden skral blev puttet ned i midten. Når skiven blev vendt, blev æblestykket skjult i midten af æbleskiven.
Æbleskiver i dag
I dag er der ikke mange, der selv bager deres æbleskiver. De der gør, undlader som regel det lille stykke æble. De fleste æbleskiver, der bliver serveret til advent og i juletiden, kommer fra en pose købt i et supermarked.
De frosne æbleskiver, som du varmer i ovnen og servere, mens de stadig er varme og sprøde, har ikke ret meget at gøre med den oprindelige æbleskive.
Gløgg og æbleskiver rimer på jul
Juletid er gløgg og æbleskiver. Både gløgg og æbleskiver har lange, fine traditioner, som nu er næsten glemt og overtaget af supermarkedernes versioner.