Hvorfor lugter prutter?
Prutter består af forskellige gasarter. Enkelte af disse gasarter lugter stærkt og ikke særligt godt. Gasserne bliver dannet i tarmene og bliver sluppet ud som prutter.
Der er flere gasarter i dine prutter
De fleste prutter lugter slet ikke. Det skyldes, at de hovedsageligt består af oxygen, nitrogen, hydrogen, kuldioxid og methan, som er lugtfrie gasarter.
Når prutterne lugter, skyldes det for det meste, at der også bliver dannet gasarten svovlbrinte, som absolut ikke er en lugtfri gasart.
Fødevarer der giver lugtende prutter
Æg, kød og mælkeprodukter skaber ekstra meget svovlbrinte i dine tarme. Det gode er, at du kan gøre noget ved det.
Når du spiser kød, skal du nøjes med at spise en lille portion og spise grønsager for resten. Grønsagerne laver balance, så der ikke bliver produceret alt for meget svovlbrinte.
Spis ikke ren yoghurt. Bland din yoghurt op med en stor mængde mysli og ren frugt. Mysli og ren frugt laver også balance, så der ikke bliver produceret alt for meget svovlbrinte.
Forebyg lugtende prutter
Lugter dine prutter grimt, så er der noget, der tyder på, at du bør spise andre fødevarer. Kartofler, bananer, ærter og bønner, artiskok og asparges er fødevarer, der menes at modvirke ildelugtende prutter.