Hvorfor startede den kolde krig?
Den kolde krig har ikke noget med vejrforhold at gøre. Den kolde krig startede efter anden verdenskrig og udspringer direkte derfra. Anden verdenskrig havde forskubbet magtbalancen i verden. To store magtindehavere var trådt ind i arenaen med hver deres politiske forståelse af verden.
Rusland stod på den ene side med en kommunistisk tanke, som de gerne ville overføre til resten af verden. USA stod på den anden side med deres mere liberale tanke, som de gerne ville overføre til resten af verden.
Supermagter med hver deres agenda
Sovjetunionen og USA udgjorde de to supermagter, men Vesten stod bag USA, så i virkeligheden var det ikke kun de to supermagter, der var modstandere. De to supermagter begyndte samtidig hver deres oprustningsprogram. Under anden verdenskrig var der for første gang blevet brugt atombomber. Våbenkapløbet, som er det vi kalder den kolde krig, gik således ud på at producere flest mulige atombomber med længst mulig rækkevidde.
I 1989 faldt Berlinmuren, hvilket var begyndelsen på slutningen af den kolde krig. Tyskland blev genforenet efter de mange års adskillelse i forlængelsen af den anden verdenskrig. Den kolde krig varede reelt set fra 1945 til 1991.