Hvad er en synopsis?
En synopsis kan bedst beskrives som værende en udvidet udgave af en disposition. I en synopsis skal du skrive om, hvordan du ønsker at undersøge en konkret problemstilling. Dog kan en synopsis også bruges, hvis du skal forberede dig til en mundtlig eksamen. Derfor kan synopsen bruges til flere forskellige formål.
En disposition skal redegøre for, hvad du har i sinde at gøre, men med en synopsis skal du gå ind i en analyse af, hvad du regner med, at du kan konkludere i sidste ende. Formålet med den er, at du kan give et overblik over projektet, før du giver dig i kast med det.
Det er dog i lige så høj grad noget, der skal bruges til at give din vejleder en bekræftelse på, at du er klar til at arbejde hen imod et vellykket resultat, som naturligvis også lever op til de gældende krav og standarder på studiestedet.
Det er en kort udgave af projektet
Hvis du valgte at vente med at skrive en synopsis, når du er færdig med at skrive dit projekt, ville din synopsis blot være en meget kort udgave af projektet. Derfor er det en form for forkortet udgave af, hvad der skal stå i dit projekt, da det kun er de vigtigste punkter, der skal være en del af din synopsis.
Det er dog vigtigt, at du er klar over, at udarbejdelsen af en synopsis foregår omvendt af, hvad der er nævnt herover. Det er nemlig den, der skal laves først, så du derved kan holde styr på dit projekt. I og med, at du har lavet den først, er det også et krav, at du holder dig til din synopsis, når du udarbejder dit projekt.
Dette ændrer dog ikke på, at der i din synopsis vil være huller, da dit projekt endnu ikke er skrevet. Det er dog i din synopsis, at du skal vide, hvad du har i sinde at gøre i projektforløbet med henblik på afgrænsning, metodevalg mv. Derfor er det vigtigt, at du er meget grundig, når du skal udarbejde din synopsis.
Hvor meget fylder en synopsis?
En synopsis skal ikke være specielt lang. Det er meget normalt, at den skal fylde cirka fem sider. Du skal dog være klar over, at det er fem sider med tekst. Derfor skal du ikke tro, at forside, litteraturliste og eventuelle figurer og tabeller. Det er dog ikke et krav, at den skal være fem sider, da den fx også kan være på fire sider.
Det viser dig selvfølgelig, at det er en kort tekst, som meget sjældent skal overstige mere end seks sider. Formålet med teksten er nemlig blot, at den kan fungere som en form for sammenfatning af de vigtigste pointer og fakta, som er med i den opgave, der skal skrives efter. Derfor skal du aktivt holde den kort.
Det er også vigtigt, at du husker, at du skal opstille teksten på en sådan vis, at den er let at bruge i forbindelse med en efterfølgende fremlæggelse.