DNA er en forkortelse for deoksyribonucleic acid. Det er det kemiske navn på det molekyle, der er i levende celler, som bærer på arveegenskaberne. DNA er bestående af to lange kæder, der byder på nogle lange og spiralformede kæder, der ligger tæt på hinanden. De er desuden også spundet som en dobbeltspiral.

Den største del af cellekernens kromosomer udgøres af DNA. Selve opbyggelsen af kæderne består af talrige led, der hver især er bygget op af en fosfatgruppe, en af fire organiske baser samt en form for sukkermolekyle, der kaldes for deoksyribose.

Når disse baser er parvise, er de i stand til at binde sig til hinanden på let vis. Et sådant par kalder man for komplementære baser. Hvert led i den længe kæde, er ved hjælp af sin bar bundet til naboleddet i den anden kæde, som rummer den komplementære base, der er årsagen til at DNA-kæder kan holdes tæt sammen.

DNA og arveegenskaber

Selve bestemmelsen af arveegenskaberne bliver udgjort ved, hvordan baserne følger efter hinanden i den ene DNA-kæde. Cellerne og organismen kan producere en række proteiner, men de typer af proteiner, som de kan producere, er også baserækkefølgen.

Faktisk er det muligt at danne et hvilket som helst protein, hvis blot man varierer rækkefølgen af fire baser i DNA-kæden. Der er tale om en række proteiner, der består af aminosyrer, og det er sammensætningen af disse, der er med til at bestemme hvert enkelt proteins egenskaber.

Hos ethvert menneske har DNA-kæderne en samlet længde på hele to meter. Det er fordelt på intet mindre end 46 kromosomer. Det er faktisk svarende til, at der er intet mindre end 5,5 milliarder baser lige efter hinanden. Derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at DNA-kæderne er meget lange.

Det er vigtigt, at DNA-molekylet har så stor en størrelse. Det skal nemlig være meget stort, da det skal kunne rumme så meget information, der skal arves fra individ til individ. 150 baser, der er placeret efter hinanden i DNA-kæden, er opskriften på et protein såsom insulin (insulingenet).

Kan DNA-celler dele sig?

Er der tale om, at en celle skal dele sig, så skal der være nøjagtige kopier af arvematerialer, der kan følge med i begge datterceller. Allerede inden cellerne begynder at dele sig, sættes der gang i kopiering af DNA-kæder. Det første, der sker er, at dobbeltspiralen adskiller sig i to adskilte kæder.

Dernæst bliver der dannet en helt nu komplementær kæde til hver af dem. I den store proces ved deling af celler, findes der to derfor to DNA-sæt, der tager form som dobbeltspiraler, der består af en gammel og en ny kæde.

Det er det, der er med til at sikre, at dattercellen ender med at få præcis den amme DNA, som modercellen havde. Hvad det også betyder er, at arveegenskaberne er blevet overført. Til slut skal det derfor gøres klart, at en celle godt kan dele sig, og det er slet ikke ualmindeligt, at det er noget, der sker i forhold til DNA.

Borderline er et almindeligt ord for det, der i fagsprog kaldes for emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

Diagnosen har fået dette navn, fordi det er en tilstand, der ligger lige i grænsefeltet mellem det normale (neurotiske) og det alvorligt syge (psykotiske). Det er en grundlæggende forstyrrelse i personligheden, men der er ikke tale om et omfattende sammenbrud, som der er ved en psykotisk tilstand.

Det er bestemt ikke unormalt for en person med borderline, at han eller hun i længere perioder kan fungere normalt. Omvendt er der dog også mange, der er ramt af borderline, der har svært ved at få en almindelige dagligdag til at fungere optimalt for dem.

Desuden er det en diagnose, der oftest bliver stillet i ungdomsårene, hvorefter den primært bliver behandlet med samtaleterapi. De fleste har stor gavn af denne behandling, hvorfor der også er mange, der får stillet diagnose som ung, der ender med at få det bedre med årene, og som kan leve et normalt liv med relationer.

Hvordan kommer forstyrrelsen til udtryk?

Der er betydelig forskel på både genetisk bagage, livsomstændigheder og livsforløb blandt de personer, der har fået konstateret borderline. Derfor kan der ikke gives et konkret svar på, hvordan det viser sig, og hvor svære symptomer, der er tale om. Det er nemlig noget, der er meget individuelt.

Generelt er det dog noget, der især viser sig ved meget voldsomme reaktioner på primært følelsesladede situationer. Det skyldes, at folk, der har borderline, har problemer med at regulere deres impulser. Som følge af dette er det svært for dem at forstå deres egne og andres reaktioner.

Dette kaldes også for forstyrrelser i mentaliseringsevnen. Det er netop det, der er evnen til at reflektere over både egne og andres handlinger. I sidste ende kan den mangelfulde evne til regulering af følelser og impulser dog også føre til selvdestruktiv adfærd – og i værste fald også forsøg på selvmord.

Behandling af borderline

Der er mange, der gerne vil vide, om man kan behandle borderline. Men kan man så det? Det korte svar på dette er ja. Det er dog ikke altid, at man har set så positivt på det. Før i tiden var det noget, der blev set meget pessimistisk på, men i løbet af de seneste årtier er der dog sket rigtig meget på dette område.

Det er selvfølgelig en klar fordel, da det er lykkedes at finde metoder til behandling, som der er rigtig mange, der har haft stor gavn af. Det er dog vigtigt, at det gøres klart, at der ikke vil være tale om total helbredelse. Det skyldes, at der er tale om symptomer, der er knyttet til en række grundtræk i personligheden.

Langt de fleste kan dog få det bedre, hvorfor de også kan leve et normalt liv med gode relationer. Når man behandler borderline, er det først og fremmest psykoterapeutisk. Derfor sker det i form af en række samtaler med fagpersoner, der har specialuddannelse på området.

I denne sammenhæng bør det nævnes, at der findes en række forskellige psykoterapeutiske metoder, der alle kan bryste sig af en evidensbaseret behandlingseffekt.

Stress er noget, der ofte opstår, hvis du står over for større udfordringer i dit liv. Det kan både være i privat- og arbejdslivet. Der er dog forskel på stress, da det både kan være kort- og langvarigt. Kortvarig stress er ikke noget, der er skadeligt, men langvarig stress over en længere periode kan ende med at gøre dig alvorligt syg.

Kortvarig stress

Det er vigtigt, at det er gjort klart, at alle mennesker kan komme i situationer, der giver kortvarig stress. Det er en type stress, der medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner. I de fleste tilfælde medfører det, at du får skærpet opmærksomheden og bliver i stand til at yde dit bedste.

Dette kan opstå i forbindelse med situationer, hvor der er krævet en ekstraordinær indsats af dig. Det kan fx være i forbindelse nedenstående:

• Eksaminer
• Konflikter
• Deadlines på arbejdet

Når du har fået overstået den eller de udfordringer, du har stået over for, er det vigtigt, at du giver din krop. Den skal nemlig have lov til at komme sig og genopbygge sine ressourcer. Gør du ikke det, så kan det ske, at din tilstand varer ved, hvilket kan ende med at udvikle sig til langvarig stress.

Langvarig stress

Som der tidligere er givet udtryk for, er langvarig stress noget, man skal være meget opmærksom. Det kan nemlig vise sig at være meget skadeligt. Det er noget, der opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står overfor, og dine muligheder for at håndtere dem på optimal vis.

Derfor kan der naturligvis også være flere årsager til langvarig stress. Det kan eksempelvis være en eller flere af de ting, der er nævnt herunder:

• Alvorlige begivenheder i dit liv
• Manglende fritid og hvile
• Belastninger på arbejdet og/eller i dit privatliv

Langvarig stress er noget, der ofte er forårsaget af, at man er belastet på flere livsområder på samme tid. Det er derfor sjældent nok, at man fx har travlt på arbejdet, om end det sagtens kan være en årsag til, at man bliver ramt af langvarig stress.

Risiko ved langvarig stress

Det er vigtigt, at du er klar over, at der kan ske stor skade på din krop, hvis du bliver ramt af langvarig stress. Derfor er det også en meget uhensigtsmæssig tilstand. Det er nemlig en tilstand, der øger risikoen for, at du udvikler eller får forværret en sygdom. Det er bl.a. noget, der øger risikoen for følgende:

• Depression
• Hjerte-kar-sygdomme
• Forværring af kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme og type 2-sukkersyge
• Ulykker

Det er naturligvis også noget, der vidner om, at stress er noget, man skal tage meget seriøst. Desværre er der rigtig mange danskere, der ikke tager stress seriøst, fordi de tror, at det er noget, der bare går over igen. Hvis du er en af dem, der hidtil har set på stress som værende noget harmløst, er du nødt til at ændre dit syn.

Hvert år er der mange danskere, der bliver ramt af langvarigt stress – for nogen resulterer det i, at de aldrig bliver den samme person igen.

Det er ikke alle, der ved, hvad angst er. Derfor er det heller ikke alle, der ved, om de er ramt af angst. Det er en naturlig reaktion, der findes hos alle mennesker. For nogle personer ender den dog med at tage over, og her kan det resultere i, at det ender med at begrænse dem i deres hverdag, da det udvikler sig til en sygdom.

Føler du, at du oplever denne form for angst, er det muligt at blive behandlet for den. Du kan derfor lære at kontrollere det. Det er dog vigtigt, at du er klar over, at det kræver, at du får professionel hjælp. Hvis du er i tvivl om det, kan du herunder læse mere om, hvordan det mærkes.

Sådan føles angst

Det er en fornemmelse, der imidlertid er ubehagelig. Der findes flere måder, hvorpå du kan mærke angsten i din krop. Det kan du blandt andet gøre via:

• Anspændthed
• Usikkerhed i arme og ben
• Hjertebanken
• Hurtig vejrtrækning
• Fornemmelse af rysten
• Sved i håndfladerne og tørhed i munden

Angst er en helt naturlig reaktion

Det er de færreste mennesker, der ikke kender til følelsen af angst. Der er dog forskel på, hvad der ligger til grund for, at man oplever den. Det kan bl.a. skyldes, at vi glæder os til noget eller er spændte på at noget skal ske. Det kan være alt fra en eksamen til en sportsbegivenhed.

Det kan dog også være, at man skal møde en ny kæreste, som giver os sommerfugle i maven. Derfor er det også vigtigt, at det gøres klart, at det er helt normalt for os mennesker, at vi i flere forskellige situationer kan opleve en unik kropslig fornemmelse, som er det, der er kendt som angst.

Andre gange er der dog også en god grund til at føle angst. Det kan fx være i tilfælde af, at vi oplever en helt konkret fare, når vi er på vej over vejen. Det kan dog også sagtens være, at man føler, at man er ved at blive overfaldet. I et sådant tilfælde skal der ikke være nogen tvivl om, at angst også er en helt naturlig ting.

Det sætter kroppen i alarmberedskab

Du skal ikke tro, at der er noget forkert ved at føle angst. Det er heller ikke et tegn på, at du er syg. Som der er givet udtryk for, er angst noget helt naturligt. Faktisk kan det være hensigtsmæssigt, da det sætter kroppen i en form for alarmberedskab, der gør, at vi enten er klar til at flygte, eller til at tage kampen op.

Når du kan fornemme, at faren er ved at være overstået, så falder både krop og hjerte også hurtigt til ro igen. Det er dog ikke en helt normal form for angst, da det er en form for angst, som også kaldes for frygt. Det er det, da vi ved, hvad der udløser reaktionen, ligesom vi forventer, at den også forsvinder igen.

Der findes dog også mange andre former for angst, hvilket du naturligvis skal være opmærksom på.