Det er ikke muligt at give et helt konkret svar på, hvad demokrati er. Der findes nemlig forskellige definitioner og opfattelser af, hvad et demokrati er. Historisk set har der været stor diskussion om, hvilke af de grupper, der er en del af samfundet, skal have lov til at være med til at bestemme og dermed også have stemmeret.

Betyder det, at demokrati faktisk er mere end blot at flertallet bestemmer? Hvis du gerne vil vide mere om, hvad demokratiet er, og hvad det dækker over, er du kommet til det rette sted. Det er nemlig netop, hvad du kan læse mere om herunder.

Hvad dækker demokrati over?

Det er vigtigt, at du er klar over, at det ikke er helt så let at forklare, hvad demokrati er. Det er der mange, der tror, men det er dog ikke helt tilfældet. Hvad du til en start skal vide er, at et demokrati byder på fire dimensioner:

1. En styreform med folkestyre
2. Menneskerettigheder og en uafhængig domstol
3. Borgernes aktive deltagelse
4. Demokratiet som et fælles værdigrundlag hos befolkningen

Derfor kan man også sige, at jo flere af de fire dimensioner, som et land opfylder, desto mere demokratisk et land er der også tale om.

Demokrati er dog i høj grad også en proces, hvorfor det ikke blot er et mål. Det betyder også, at det ikke er en ting, som en stat kan blive helt færdig med. Derimod er det en proces, der kører kontinuerligt, og som man skal holde ved lige.

Folkestyret er en vital del af demokratiet

En stor del af demokratiet, er folkestyret. Det handler om, at et lands befolkning skal have indflydelse på, hvordan landet styres. Et demokrati adskiller sig som styreform fra flere af de andre styreformer, hvor der enten kun er en person eller en lille gruppe personer, der får lov til at bestemme tingens gang.

Et demokrati giver nemlig befolkningen mulighed for at påvirke, hvem disse er, og hvad de skal bestemme. Der er selvfølgelig flere forskellige måder, hvorpå en befolkning kan få lov til at være med til at styre et land på. Normalt foregår det dog ved, at de vælger en gruppe repræsentanter, som styrer på vegne af dem.

Det er også kendt som indirekte eller repræsentativt demokrati. En stor del af det demokrati er, at folket kan stemme på og udskifte sine ledere via frie og retfærdige valg. Dem, der bliver valgt som de politiske ledere, kaldes for politikere. De fleste politikere repræsenteret som regel et politisk parti.

Direkte demokrati er også vigtigt

Der er også nogle politiske spørgsmål, der faktisk er mulige at afgøre via en direkte folkeafstemning. Det er det, der kaldes for direkte demokrati. Det er noget, der primært bliver brugt i de tilfælde, hvor det er muligt at svare ja eller nej til et specifikt spørgsmål.

Fx kan det anvendes, hvis danskerne skal stemme om vores medlemskab af EU. I en direkte folkeafstemning stemmes der om et bestemt emne, uden at man skal stemme for valgte repræsentanter eller politiske partier.

En kronik kan bedst beskrives som en form for fri tekst, der handler om et specifikt tema. En kronik vil blive bragt i enten en avis eller et blad. Kronikken kan på mange punkter beskrives som værende avisens eller bladets ’essay’. Der er nemlig tale om to genrer, der minder en hel del om hinanden.

Formålet med en kronik er, at man leder efter sandheden. Hvad det betyder er, at man forsøger at ud af noget. Det handler ikke blot om at fortælle noget, som man allerede har fundet ud af, som det er gældende for et hav af andre tekstformer.

Hvad det vil sige er, at det er en tekst, hvor man tænker over emnet, overvejer det, spørger ind til det og til sidst også reflekterer. Desuden skal man selvfølgelig også både undersøge, begrunde og argumenterer, mens man kommer med både eksempler og modeksempler.

En kronik er skrevet af en person, der er nysgerrig og optaget af emnet. Det skal naturligvis være noget, som læseren kan fornemme. Derfor skal man have et ønske om at fordybe sig i det. Det skal gøres både før og imens, der skrives. En kronik hører under kategorien opinion.

Hvordan skriver man en kronik?

Hvis du skal skrive en kronik, skal den være subjektiv. Sproget skal være normalt velformuleret, men uden, at det fremstår for fint og højtideligt. Det er også vigtigt, at der er en form for rød tråd igennem teksten. Det er nemlig vigtigt, at du holder fast i, hvad det er, man er i færd med at undersøge.

Derfor kan det være en god idé, at man laver en handlingslinje eller et mindmap, før man går i gang med at skrive. Som der også tidligere er givet udtryk for, skal man både begrunde og argumentere. Desuden er det også vigtigt, at man finder eksempler og modeksempler. Følgende kan være med i en kronik:

• Refleksion: Man skal reflektere over emnet, ved at se på det udefra og fra flere sider – også selvom du ikke selv er enig.
• Erindring: Særlige hændelser fra dit eget liv.
• Sansning: Man beskriver her oplevelser, man har haft med en eller flere af sanserne.
• Indre monolog: Dette betyder, at man taler med sig selv.
• Forundring: Noget man har fundet ud af, som man overraskes over og lægger tanker i.
• Tankeeksperiment: En opstillet hvad nu hvis-situation.

En kronik kan deles op i tre dele:

• Præsentation af emne samt problemstilling
• Diskussion (med dig selv)
• Konklusion og afrunding

Formålet med en kronik er, at en forfatter skal gå ind i en form for debat eller samtale med dig selv. Som det også er blevet kaldt herover, er der her tale om en indre monolog. Det er vigtigt, at der bliver argumenteret både for og imod, ligesom man også skal tage sig tid til at undersøge flere forskellige løsninger.

For forfatteren går det nærmest ud på at danne en form for udgangspunkt, som læseren kan tænke videre over, når han eller hun har læst teksten. Derfor er det heller ikke et krav, at man kommer med en konkret løsning e.l.

Etik og moral er to begreb, der i bund og grund dækker over det samme. Begge begreber handler i bredeste forstand om at betegne synspunkter på, hvordan vi som mennesker bør opføre os. Etik bliver brugt om en række filosofiske grundregler for ønskelige menneskelig adfærd.

Når der tales om moralsk opførsel, er der ofte tale om, hvad en given person eller en gruppe af personer ser som værende sømmeligt og rigtigt for et menneske at gøre. Dette kan både være generelt, men naturligvis også i en eller flere konkrete situationer.

Derfor vil personens eller gruppens etiske overbevisning ligge til grund for, hvad den respektive person eller gruppe af personer anser for gode og hensigtsmæssige mål. Som der også er givet udtryk for, gør det sig både gældende i forhold til i livet generelt, men bestemt også i særlige situationer.

Hvor kommer etik fra?

Etik er et ord, der stammer fra det græske ἐθικός ethikós, der er afledt af ἦθος ē̂thos, som betyder ’manér’ eller ’sædvane’. Moral kommer derimod af det latinske latinske mōrālĭtas, der er afledt af mōres, som betyder ’skik’, ’brug’ eller ’sæd’. Sidstnævnte kan forstås som i sæd og skik og sædernes forfald.

Til trods for, at der er tale om to ord, der i bund og grund betyder det samme, i hvert fald strengt taget, har der i flere hundrede år været argumenteret for, at det er betegnelser for to forskellige ting. Derfor er etik i dag meget fokuseret på de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd.

Moral er derimod noget, der drejer sig mere om de konkrete, kulturbestemt forskrifter. Der findes endda en del filosofer, der skelner endnu skarpere mellem de to ting. Moral kan bedst tolkes som ’god skik’ eller som ’korrekt adfærd’, hvorimod etik er de idéer eller principper, der danner grundlaget for de moralske valg.

Fx kan enten en tænkt eller en iagttaget handling sagtens erklæres for ’moralsk forkastelig’. Det vil sige, at man dømmer den uacceptabel. Omvendt kan det siges, at det ’virker etisk rigtigt/forkert’. Her vil man typisk henvise og lægge op til både refleksion og diskussion over det, der enten kan gøres eller er blevet gjort.

Undervisning i etik er undervisning i etisk refleksion

De etiske regler og retningslinjer fortæller ikke, hvad man præcis skal gøre i en given situation. Derimod er det noget, der angiver forskellige hensyn, som man bør tage højde for, når man skal udforme en moralsk praksis.

Derfor antyder etisk interesse og opmærksom også i høj grad et levende filosofisk engagement i spørgsmålet om, hvad der er det rette at gøre. Moralsk interesse og opmærksom kan bedre beskrives som en antydning af antropologens store nysgerrighed samt høflige observation af hhv. lokal skik og brug.

Hvis man moraliserer noget, indebærer det at sætte sig til doms over noget. I forbindelse med den moderne sprogbrug, kan både moralske overvejelser og etiske overvejelser forekomme. Førstnævnte er dog noget, der går på, hvad der kan betegnes som værende god skik og brug.

Sidstnævnt går i stedet på at betænke mindre oplagte hensyn, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være de af traditionen og samfundet foreskrevne.

De fleste har tidspunkter, hvor de keder sig. I sådanne scenarier kan det være svært at finde ud af, hvad man skal give sig til. Føler du, at du har svært ved at finde på noget du kan lave? Du har sikkert mange muligheder, men det kan være svært at vælge mellem dem. Heldigvis er der hjælp at hente i denne artikel.

Herunder finder du nemlig inspiration til, hvad du kan lave, hvis du keder dig. Det er ikke sikkert, at der er et af de forslag, der findes herunder, der tiltaler dig, men chancen er der. Flere af de forslag, der er at finde herunder, er relativt alsidige, hvorfor der bør være noget at finde for de fleste.

1. Læs en bog

Det er altid hyggeligt at sætte sig ned med en god bog. Det er desuden også en god måde at slappe af på. Hvis du er træt og stresset efter en lang dag, er dette derfor en god løsning. Det samme er gældende, hvis du er på ferie, og har brug for noget at lave. Bliver du opslugt af bogen, går tiden også pludselig hurtigt.

2. Gå en tur

Det er altid forfriskende at gå en tur. Det er selvfølgelig op til dig selv, hvor lang en tur det skal være. Det er dog en god måde at få lidt frisk luft og ilt til hjernen. Det kan gøre dig mere frisk, hvis du føler dig træt, ligesom det også giver dig motion. Derfor er der naturligvis mange fordele ved at vælge at gå en tur.

3. Ring til en ven

Dette er et punkt, der er lettere atypisk. Det er dog et punkt, der er værd at tage op til overvejelse. Hvornår har du sidst ringet til en ven, som du gerne vil snakke med? Det er sikkert lang tid. Mange af os har så travlt i hverdagen, at vi helt glemmer at pleje vores venskaber og relationer. Derfor er dette også et oplagt valg.

4. Tag på en tur

Der er mange, der gerne vil lidt ud af hjemmet. Er du en af dem, der også gerne vil det, er det en god idé, at du tager på en tur. Det kan blot være en tur ned i den lokale gågade, men det kan også være en tur ud til en dansk attraktion eller seværdighed. Der er sikkert noget, som du altid gerne har ville se.

5. Se en god film

Der findes få måder, hvorpå man slapper bedre af, end ved at se en god film. Har du brug for noget at lave, men føler du samtidig, at du har brug for at slappe lidt af? I så fald er det oplagt, at du finder en god film. Du har sikkert adgang til en lang række streamingtjenester, der kan bruges til dette formål.

6. Klar praktiske opgaver

Der er ikke nogen vej udenom, at der er mange praktiske opgaver at have styr på i hjemmet. Det er ikke altid, at man har lysten til at udføre dem, men har du ikke andet at give dig selv til, er det selvfølgelig oplagt, at du får styr på disse opgaver, i stedet for blot at sidde og kede dig.