Det er ikke muligt at give et konkret svar på, hvad det koster at låne. Det er der flere årsager til. Det handler dog i høj grad om, at man kan låne penge til et hav af formål. I og med, at man kan det, er der også forskel på, hvad det koster. Fx er det betydeligt billigere at optage et realkreditlån, end at optage et forbrugslån.

Uanset om du skal låne penge til at købe et nyt hus, en ny bil eller blot et nyt TV, er det ikke muligt for os at give dig et konkret svar på, hvad det vil ende med at koste. Det er nemlig et marked, hvor der er stor forskel på de produkter, der tilbydes, og derfor er der også stor forskel på, hvad de forskellige lån reelt koster dig.

Forbrugslån er de dyreste lån på markedet

Der bør ikke være nogen tvivl om, at det er forbrugslån, der er de dyreste lån på markedet. Dem kan du tage flere steder, men det er dog især på nettet, at det er muligt. Her kan du nemlig finde en lang række forskellige mulige långivere. Fælles for de fleste af disse er, at de har fokus på en eller anden form for et forbrugslån.

Forbrugslån er dog et vidt begreb, der dækker over en lang række andre låntyper. Det gør sig blandt andet gældende for kviklån, SMS-lån, mobillån mv. Uanset hvilket af disse lån, som du ender med at vælge, skal du dog være opmærksom på, at det ikke er billigt. Det er nemlig de dyreste låntyper, der er at finde på markedet.

Mange tror, at man kun skal betale renter

Der er mange, der tror, at de blot skal betale renter, når de låner penge på nettet. Er du en af dem, der tror, at det er sådan, det forholder sig? I så fald er det vigtigt, at det gøres klart, at det ikke er tilfældet. Hvis du har optaget et lån, er det nemlig ikke blot renter, der skal betales – der er også flere andre udgifter.

Fx er der også en række gebyrer, hvilket kan være alt lige fra et PBS-gebyr til et oprettelsesgebyr. Der er stor forskel på, hvad disse gebyrer hedder og dækker over, men det er et aspekt, som er vigtigt at holde øje med, hvis du skal låne penge. Selv med en lav rente på dit lån, kan høje gebyrer ender med at gøre det dyrt.

Et lån bliver billigere, hvis du kan stille sikkerhed

Prisen på et lån afgøres ofte af, hvor stor en risiko, der er forbundet med at yde lånet. Hvis du ikke har en høj indkomst, og du ikke kan stille sikkerhed for lånet, vil det derfor være dyrt at låne penge. Er du derimod i en situation, hvor du kan stille en sikkerhed for dit lån, vil det ikke være nær så dyrt.

Det er også derfor, at et realkredit- eller et boliglån ikke er nær så dyrt, som et forbrugslån uden sikkerhed. Her stiller du nemlig den købet bolig som sikkerhed for lånet.

Den stigende grad af digitalisering har medført, at det i dag ikke er nær så udbredt af sende fysisk post. Dette har betydet, at PostNord har været nødt til at svare igen. Det har de også gjort – og det har de gjort ved at hæve deres priser gentagende gange hen over de seneste år.

Det betyder også, at brevpriserne er højere end nogensinde før. Til gengæld er postvæsenet i Danmark dog forholdsvis velfungerende. Derfor bør du heller ikke være bekymret for, hvorvidt dit brev når frem. Hvis du er på vej til at sende et brev fra posthuset, kan du herunder finde lidt information om, hvad det koster.

Hvad er prisen for at sende et brev med PostNord?

Det er PostNord, der står for de almindelige postforsendelser i hele Danmark. Deres leveringskvalitet er på ca. 95 %. Det må siges at være ganske godt. Derfor det heller ikke altid, at man blot skal lytte til den kritik, de i de fleste tilfælde får. De tilbyder nemlig en forholdsvis god brevservice for pengene.

Der findes ikke en fast pris på, hvad det koster at sende et brev. Derfor kan der heller ikke gives et konkret svar på, hvad det koster. Det svarer til at spørge om: ’Hvad koster det at sende en pakke?’. Det kan der heller ikke gives et konkret svar på. Der er nemlig flere forskellige variabler, der spiller ind i denne forbindelse.

Når du skal sende et brev inden for de danske grænser, er det kun brevets vægt, der har indflydelse. Herunder kan du finde de aktuelle priser for 2020, hvis din forsendelse sker med enten frimærke eller mobilporto:

• Breve der vejer op til 50 gram koster 10 kr.
• Breve der vejer op til 100 gram koster 20 kr.
• Breve der vejer op til 250 gram koster 40 kr.
• Breve der vejer op til 2.000 gram koster 60 kr.

Som der også er givet udtryk for før, så er det kun inden for de danske grænser, at ovenstående er gældende. Hvis du skal sende et brev til enten Færøerne eller Grønland, er det en smule dyrere, men dog ikke i et sådant omfang, at det er for meget.

Hvis du i stedet for et normalt brev ønsker at sende et Quicbrev, skal du betale en kende ekstra. At sende et sådant brev koster dig hhv. 29 kr., 58 kr., eller 87 kr. Den konkrete pris afhænger af vægten på det brev, der skal sendes. Se de billigste priser på breve ved at klikke på linket. 

Hvad sker der, hvis jeg vælger forkert porto?

Hvis du skal sende et brev, kan det være, at du er i tvivl om, hvad den rette porto er. Hvis det skulle ske, at du får sendt et brev afsted med forkert porto på, hvor du fx har betalt for lidt, eller hvis der er en fejl, så vil det fortsat blive leveret af PostNord.

Du skal dog forvente, at der efterfølgende vil blive sendt en regning på den resterende porto. På regningen er der desuden også pålagt et administrationsgebyr på 80 kroner.

Det er vigtigt, at du er klar over, at man ikke kan give et klart svar på, hvad en kWh koster. Der er forskel på dette fra elselskab til elselskab. Dog kan man komme med en forsimpling, hvis du er i gang med at lave budget e.l. Til et sådant tilfælde kan det siges, at elprisen gennemsnitligt koster 2,3 kr/kWh på landsplan.

Der er forskel på elpriserne

Det er svært at sige, hvad en kWh koster. Det er der flere grunde til. Det handler dog i høj grad om, at der er stor forskel på, hvad elpriserne er hos de mange elselskaber. Dertil kan man også være klar over, at når man skal se på, hvad 1 kWh koster, er der et hav af faktorer, der spiller ind, når elprisen skal gøres op.

Hvis du har i sinde at sammenligne, hvad 1 kWh koster på tværs af de mange elselskaber, er det vigtigt, at du er klar over, at der er flere ting, der påvirker den endelige elpris. Det er dog end ikke alle disse faktorer, du selv kan påvirke. Det er vigtigt, at du er klar over dette.

Til en start kan man bryde elprisen ned i fire dele, som er med til at udgøre prisen for 1 kWh:

• Udgifter til elnetselskabet er på ca. 16 %
• Afgifter er ca. 49 %
• Moms er 20 %

Disse dele af elprisen er uafhængige af dit valg af elselskab. Til sidst er der 15 % af prisen, der er den del af beløbet, der går til elselskabet. Denne del af beløbet består af abonnement og en kilowatttimepris.

Til trods for, at det er en meget lille del, er det faktisk den eneste del af elprisen, som du kan påvirke ved dit valg af elselskab. Hvad det betyder er, at når du skal kigge på et nyt elselskab, er det faktisk kun ca. 15 % af den samlede pris, du selv kan påvirke. Resten vil faktisk være det samme, uanset dit valg af leverandør.

Hvad er 1 kWh egentlig?

1 kWh er en måleenhed for energi. Det er en måleenhed, som de fleste kender, da det bliver brugt på tværs af alle forsyningsområder. Dertil bør det også nævnes, at kWh er en forkortelse for kilowatt-time. Det er dog de færreste, der omtaler det som kilowatt-time på skrift.

Det er dog ikke kun i forhold til strøm, at man gør brug af kWh. Det er nemlig en måleenhed, der bliver brugt, når der skal beregnes et energiforbrug. Det gør sig gældende, uanset om det er varme, el eller andet. Hvis du har brugt 1 kWh el, har du brugt 1000 W over en time.

Det er dog vigtigt, at du er klar over, at det ikke er muligt at spare en stor mængde penge ved at skifte til et nyt elselskab. Der er nemlig ikke specielt stor forskel på priserne, da det – som sagt – kun er 15 % af den samlede pris, som faktisk laves om på ved at skifte til et nyt elselskab.

At svare på, hvad du kan låne er ganske enkelt ikke muligt. Der er en lang række faktorer, der har indflydelse på dette, hvorfor det kræver et indblik i din konkrete situation. Uden indsigt i dette, er det ikke muligt at give et konkret svar på, hvor mange penge du kan låne – uanset hvad du skal låne penge til.

Her er det dog især værd at understrege, at der er forskel på, hvad man skal låne til. Skal du låne til boligkøb, kan du selvfølgelig låne et markant højere beløb, end hvis du ønsker at låne penge til køb af et nyt TV. Derfor er det også rigtig vanskeligt at hjælpe dig med mere specifik information, hvis du vil vide, hvad du kan låne.

Forskel på et realkreditlån og et forbrugslån

Det er vigtigt, at du er klar over, at der fx er forskel på realkreditlån og et forbrugslån. Du kan ikke få et lige så stort lån, hvis det er et forbrugslån, du leder efter, som hvis du skal låne penge til at købe et nyt hus i form af et realkreditlån. Derfor har både formål og låntype meget at skulle have sagt i forhold til, hvad du kan låne.

Det er dog ikke kun i forhold til realkreditlån og forbrugslån, der er forskel. Du kan nemlig finde rigtig mange forskellige låntyper på det danske marked. Det er ganske vist ikke alle, der er lige stor forskel på, da der fx er meget lille forskel på et kviklån og et forbrugslån. Det samme er gældende for fx et SMS-lån og et mobillån.

Der findes dog også et hav af låntyper, der er lavet med henblik på et eller flere specifikke formål. Fx kan der være tale om et billån, der er lavet til dig, der gerne vil købe en bil, men ikke har lyst eller råd til at betale den fulde pris. Du kan også finde et bådlån, der er det samme som et billån, men blot bruges til køb af en båd.

Hvor meget du kan låne, afhænger af din økonomiske situation

Til trods for, at låntype har meget at skulle have sagt i forhold til, hvor mange penge du kan låne, er det dog ikke det eneste, der skal tages højde for. Der er flere andre ting, der også spiller ind, og det er lige netop det, der gør, at det er svært at give dig et konkret svar på, hvad du kan få lov til at låne – og hvad du kan låne til.

Der tages nemlig også højde for din økonomiske situation. Hvis du ikke har en fast indkomst eller har et dyrt aktiv, som fx en bolig, bil e.l., der kan stilles som sikkerhed for dit lån, er det svært at få lov til at låne penge. Det er tilmed endnu sværere at få lov til at låne en stor sum penge.

Derfor skal du selvfølgelig vide, at både traditionelle banker og online långivere undersøger din økonomi, før de yder dig et lån.

Vil du gerne vide mere om, hvor meget du kan købe hus for? I så fald er du ikke den eneste. Det er der rigtig mange, der gerne vil vide mere om. Heldigvis er det ikke specielt svært at finde ud af dette. Det eneste, det kræver er, at du laver et simpelt regnestykke, hvorefter du får svar på, hvor meget du kan købe bolig for.

Hvor meget kan jeg låne til boligkøb?

Det ikke muligt at give et konkret svar på, hvor meget du kan låne til boligkøb, uden at have kendskab til din specifikke situation. En god tommelfingerregel er dog, at du kan tage din årlige husstandsindkomst før skat og gange med fire. Det er nemlig den gældsfaktor, som de fleste banker og realkreditinstitutter benytter.

Hvis du fx har en årlig husstandsindkomst før skat, der lyder på 600.000 kr., kan du købe bolig for 2.400.000 kr. Det forudsætter naturligvis, at du har råd til at betale udbetalingen på 5 % ud af egen lomme.

Hvad har indflydelse på, hvor meget jeg kan låne?

Der er op til flere ting, der har indflydelse på, hvor meget du kan låne til køb af bolig. Som der også er givet udtryk for herover, så må din gældsfaktor ikke overstige fire. Din gældsfaktor er et udtryk for din gæld holdt op imod din husstandsindkomst. Det er også denne regel, der er gjort brug i vores udregning herover.

Det skal dog gøres klart, at har man anden gæld, hvad enten det er et billån eller et SU-lån, skal dette trækkes fra. Det vil sige, at hvis du har en gæld, der lyder på 100.000, så kan du kun købe for 2,3 mio. kr. i stedet for de 2,4 mio. kr., der er angivet herover. Derfor har din nuværende gæld også meget at skulle have sagt.

Som vi også har nævnt før, så er det også en forudsætning, at du har råd til at betale 5 % af boligens pris plus omkostninger til udbetaling af boligen. Hvis du ønsker at købe en bolig, der koster 2,4 mio. kr., skal du derfor selv have råd til at betale en udbetaling på 120.000 kr. samt omkostninger i forbindelse med boligkøbet.

Kan jeg låne mere, hvis jeg har et højt rådighedsbeløb?

Før i tiden var det i høj grad dit rådighedsbeløb, der var afgørende for, hvor mange penge du kunne låne til køb af bolig. Sådan forholder det sig dog ikke i dag. Det er fortsat en faktor, der har indflydelse på, hvad du kan få lov til at låne til, men det betyder dog ikke, at du kan få lov til at låne mere, hvis det er højt.

I få tilfælde er det muligt at få lov til at låne op til fem gange din husstandsindkomst, men det kræver, at du har råd til at betale 10 % af udbetalingen selv. Dertil er det i en sådan sammenhæng også et krav, at du kan vise, at du har et højt rådighedsbeløb, lav gæld og en stabil økonomi.

Det er svært at give et fast svar på, hvad din bil er værd. Det er det, da der er et væld af faktorer, der afgør, hvad din bil er værd. Prisen på din bil vil bl.a. afhænge af mærke, model, motortype osv. Ting som dens antal kørte kilometer samt bilens stand og udstyr er også faktorer, der har indflydelse på, hvad din bil er værd.

Dertil er det også vigtigt, at du er klar over, at der er stor forskel på, hvad du kan opnå af pris, afhængig af, hvem der køber den. Der kan nemlig være en stor pose penge i forskel, hvis du sælger den til en forhandler, i stedet for at sælge den til en privat. Derfor er det også værd at overveje dette en ekstra gang.

Det er dog ikke blot pris, der bør være i fokus, hvis du skal sælge den. Du bør også huske på, at der er forskel ift. bøvl og omstændelighed. Derfor er det vigtigt, at du tager en nøje afvejning af bil, situation og den pris, du ønsker at opnå, når du skal sælge den. Den skal derfor ikke blot sælges til den første, der byder på den.

Du får mest for bilen ved privat salg

Der er en god chance for, at du kan få den bedste pris for din bil, hvis du sælger til en anden privatperson. Er det denne løsning du vælger, skal du dog også være klar over, at det er her, der er mest arbejde og usikkerhed for bundet med at sælge din bil.

Når du skal fastsætte bilens pris, bør du holde din egen bil op mod markedet. Du skal forsøge at finde nogle biler, der minder mest muligt om din. På denne måde er det relativt let at skyde dig ind på, hvordan den bør prissættes. Dog kan det være svært at tage højde for antal kørte kilometer samt ekstraudstyr.

Årstal og udgave vejer dog tungest, men det gør de antal kørte kilometer bestemt også. Hvis din bil har kørt markant mere, end de andre biler på markedet, er den ikke lige så meget værd. Når du skal vurdere standen på din bil, skal du være ærlig og realistisk, når den holdes op imod de andre biler, der er til salg.

Det er dit temperament, der skal afgøre prisen

Selvom det ville være rart, så findes der ikke en facitliste, du blot kan tage et kig på, når du skal finde ud af, hvad din bil skal sættes til salg til. Derfor er det også dit eget temperament, der skal afgøre, hvad prisen skal være. Jo lavere en pris du vælger, desto hurtigere en handel får du også – hvis din bil vel at mærke er attraktiv.

Når du sætter en bil til salg på fx DBA, Bilbasen eller Facebook, skal du regne med en del skambud. Samtidig vil du sikkert også modtage en række forslag om skøre byttehandler, der næppe har din interesse. Sådanne henvendelser skal naturligvis blot afvises – venligt, men bestemt.

ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er en lovpligtig tillægspension, som enhver dansk lønmodtager, der arbejder min. ni timer i ugen skal indbetale til sammen med deres arbejdsgiver. Du er forpligtet til at betale en tredjedel, mens din arbejdsgiver står de sidste to tredjedele.

Men hvad er ATP egentlig?

Stort set alle danskere indbetaler hver måned et mindre beløb til ATP. Det er en form for pensionsordning, der er lovpligtig. Det betyder, at hvis du har et job med mere end ni arbejdstimer om ugen, så er du tvunget til at betale ind til ATP. Derfor vil du også kunne se det på din lønseddel hver måned.

Pr. 2017 er bidraget blevet fastsat til 284 kr., hvis du arbejder fuldtid. Ud af de 284 kr. skal du selv betale de 94,65 kr. Resten af beløbet skal din arbejdsplads betale. Arbejder du ikke på fuldtid, så bliver det beløb, som du skal betale ind til ATP blot reguleret lidt ned.

Hvad det betyder er, at ATP giver lidt ekstra til din pension. Til trods for, at det ikke udgør en specielt stor del af din månedsløn, så kan det dog trods alt nå at blive til en lille pose penge, hvis du er på arbejde i mange år. Når du engang skal pension, kan du så nyde godt af de penge, som du har betalt ind til ATP.

Hvis du er selvstændig, er det dog ikke et krav, at du indbetaler. Det er op til dig selv at vælge, om det er en ordning, som du har et ønske om at være med i. Det hænger sammen med, at du ikke bliver opfattet som en lønmodtager. Du står derimod anført som selvstændig.

Hvornår udbetales ATP?

Du kan ikke selv bestemme, hvornår du får din ATP udbetalt. Den får du først udbetalt, når du går på pension. Her er det dog vigtigt, at det gøres klat, at du ikke an få tilkendt den før tid, hvis du går på førtidspension, hvis du bliver meget syg eller hvis du rejser til udlandet, med henblik på at skulle bo der permanent.

Det er ikke muligt for dig at få udbetalt din ATP før du når din pensionsalder. Man kan betragte det som en form for statslig garanti for, at du efter et langt arbejdsliv har en smule ekstra at gøre godt med. Du får stadig din normale folkepension ved siden af det beløb, som du har sparet op via dine indbetalinger til ATP.

Cirka tre måneder før det er tid til at gå på pension, modtager du en meddelelse, hvor du kan se, hvor meget du ender med at få udbetalt. I den samme meddelelse kan du også se, hvornår du får beløbet udbetalt. Derfor vil du ikke være i tvivl om, hvad du får udbetalt, eller hvornår du får pengene udbetalt.

Det er også ensbetydende med, at der ikke er nogen forskel på, hvornår folk får deres ATP udbetalt. Der bliver nemlig ikke gjort nogen undtagelser, som der også er givet udtryk for herover.

BNP er en forkortelse for bruttonationalprodukt. Det er dog ofte blot BNP, der bruges i daglig tale og på skrift. Det er et begreb, der dækker over et lans samlede produkt i et fastsat tidsrum. Produktionsresultatet bliver typisk målt over et år. BNP er også det, der angiver værdien af de varer og ydelser, der produceres i et land.

Men hvad er BNP helt præcist?

Et lands BNP, der – som sagt – er en forkortelse for bruttonationalprodukt, fortæller om, hvor meget landets produktion på et årer værd. Værdien af det givne lands ydelser og produkter bliver opgjort, mens de brugte hjælpemidler bliver trukket fra.

Derfor er der tale om en term og et tal, der så at sige beskriver værdien af landets samlede indkomst. Det er en indkomst, der kommer ind gennem både investeringer, eksport af varer og offentligt og privat forbrug.

BNP dækker over værdien af alle producerede produkter og servicer minus værdien af de varer, der allerede er produceret i det endelige produkt. Dertil er det også et begreb, der dækker over værdien af den endelige anvendelse (pris x mængde).

Ikke nok med det, så bliver BNP også brugt som et tal for samfundets samlede indkomst. Det fordeles over de offentlige virksomheder og lønmodtagere. Derfor ser formlen for beregning af BNP således ud:

Produktionsværdi ÷ anvendte råvarer og hjælpemidler = værditilvækst = BNP

Hvad skal BNP bruges til?

Hvad er meningen med at udregne et lands BNP? Det er selvfølgelig ikke for sjov, at det gøres. Det er derimod en udregning, der foretages med henblik på at lave et lige og fælles grundlag, som landenes økonomi kan sammenlignes ud fra.

I og med, at du kan regne et lands samlede produktionsværdi ud, er det også muligt at fortælle om, hvordan velstanden er imellem landene. Det er dog ikke noget, der ændrer på, at det altid er lige let at skulle sammenligne to lande. Det er nemlig svært at sammenligne et større med et mindre land med afsæt i BNP.

Årsagen til dette er, at store lande som Kina og Rusland naturligvis har en langt større produktion, end små lande. Derfor kan det også være nødvendigt at udregne BNP pr. indbygger. Hvis du ikke gør det, er det nemlig ikke muligt at lave en retvisende sammenligning af et stort og et småt land som fx Kina og Danmark.

Ud fra BNP pr. indbygger er det derfor muligt at vurdere et lands økonomi status. Ikke nok med det, så er det også muligt at se, hvordan de forskellige landes BNP vokser og falder. Det betyder, at du faktisk kan se, om et land som Kina vækster mere end Danmark, hvilket ikke kan gøres ud fra BNP’en for hele landet.

Det vidner naturligvis om, at du kan bruge BNP til et hav af forskellige formål, men det er dog i høj grad noget, der bruges til at stille lande op mod hinanden, for at se, hvem af dem, der klarer sig bedst økonomisk. Igen er det dog vigtigt at understrege, at det kræver, at der også udregnes en BNP pr. indbygger.

Er du på jagt efter en ny bolig? I så fald er du med garanti stødt på begrebet ejerudgift pr. måned, når du ser på de mange salgsopstillinger fra ejendomsmæglerne. Det er dog ikke alle, der ved, hvad det egentlig dækker over. Hvis du er en af dem, der ikke ved, hvad det dækker over, kan du blive klogere på det herunder.

Hvad dækker ejerudgifterne over?

Hvis du er på jagt efter en ny bolig, vil du igen og igen støde på begrebet ejerudgift. Det er nemlig at finde på enhver af de mange salgsopstillinger, som ejendomsmæglerne laver. Det er dog et begreb, der ikke har været brugt i specielt mange år, da det først blev indført i 2015, da ejendomsmæglerloven blev ændret.

I denne forbindelse blev det nemlig gjort til et lovkrav, at ejendomsmægleren har pligt til at oplyse de samlede månedlige udgifter for alle de boliger, som han eller hun har til salg. Siden dengang har du derfor kunne finde ejerudgift pr. måned på hver eneste bolig, der er sat til salg hos en dansk ejendomsmægler.

Ejerudgift indeholder ikke låneudgifter mv.

Det er ikke meget værd at kigge på den samlede ejerudgift pr. måned, hvis du ikke ved, hvad dette begreb dækker over. Det indeholder alle de udgifter, som den nye ejer af boligen skal betale hver måned. Det er dog vigtigt, at det ikke inkluderer afdrag på boliglån, renter og deslige.

Udgifterne til dit boliglån og renter er ikke taget med i ejerudgiften. Det er ikke uden grund, at det ikke gøres. Det handler derimod om, at der i forbindelse med lovændringen blev vedtaget, at ejerudgifterne ikke må have beregninger på, hvad det vil koste, hvis du skal låne penge til at købe den respektive bolig.

Derfor er det altså op til dig selv, som potentiel køber at lægge ejerudgifter sammen med de øvrige udgifter, der er forbundet med at købe og drive din bolig. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå det er muligt for dig at finde frem til den samlede månedlige boligydelse.

Dog er det værd at nævne, at du kan tage udgangspunkt i tallene brutto/netto, der også fremgår af langt de fleste salgsopstillinger. Her får du nemlig vist to tal, der er udregnet på baggrund af en standardfinansiering af den valgte bolig. Brutto er udgiften før skat, mens netto er udgiften efter skat.

Hvad indeholder ejerudgiften?

Hvis du ikke ved, hvad der er en del af ejerudgiften, så er den selvfølgelig ikke specielt meget værd for dig. Heldigvis er der lavet en officiel liste over, hvad den dækker over. Indeholdt i ejerudgiften er der nemlig det følgende:

• Ejendomsværdiskat
• Grundskyld
• Udgifter til ejerforsikring
• Udgifter til ejerforening
• Diverse udgifter som ejer er tvunget til at afholde. Det kan fx være renovation, rottebekæmpelse og skorstensfejning
• Ydelser på gæld, som køber overtager uden for købesum

Har du længe overvejet, hvad ejerudgiften reelt set dækker over? I så fald er du kommet til det rette sted. Det er nemlig netop, hvad du kan se på vores oversigt herover.